Bliv en bedre korsanger
Tema: Ud over rælingen
Koncentration og samarbejde i sjov og alvor
Kom og deltage i kurset, der afholdes i Jylland den 25. februar 2012 og på Sjælland den 3. marts 2012 begge dage fra kl. 10 – 17. Sted oplyses senere. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen.
På kurset lægges der stor vægt på den enkelte sangers ansvar i og for koret. Der vil blive arbejdet med, hvordan man bygger koret sammen omkring en given sats.
Hvordan synger man sin egen stemme, mens man er bevidst om de andres?
Hvordan lytter man, mens man synger?
Hvordan får man bedst den færdige sats ”ud over rampen til publikum”.
Sangene til kurset vil blive tilpasset både emnet og de tilmeldte sangere til det enkelte kursus. Det vil være muntre og klingende satser, der kan anvendes hjemme jeres kor.
Bente Lund Degn og Kjeld S. Andersen vil med stor dygtighed lede os igennem kurset.
DASOM beder jer endvidere afsætte week-enden den 5. til 7. oktober 2012, hvor vi skal arbejde med melodier af ABBA. Det vil her blive arbejdet med, hvordan koret opnår rytmisk præcision sammen med det fortællende udtryk, der præger ABBAs melodier. Kurset bliver afholdt i Hirtshals og vor instruktør er Camilla Hyttel. Kurset afslutter med en koncert i Hjørring.
Med sangerhilsen
Yrsa |