Beretning fra NASOM Nordisk Arbejder- og Musikerforbund.
NASOMs bestyrelse består af:
Formand Lars Grönwald (Sverige)
Sekretær Henry Wilhelmson (Sverige)
Kasserer Yrsa Mortensen
Bestyrelse Tuula Bjørklund (Finland)
Do Kaare Haugli (Norge)
I NASOM afholdes der bestyrelsesmøde 1 gang årligt. Disse møder prøver vi at lægge i forbindelse med møder i det tidligere SAMNAM, der nu har skiftet navn til Musik i Norden, således at vi får lejlighed til at træffe formænd fra de nordiske forbund.
I bestyrelsen har vi arbejdet meget på at finde frem til, hvem der skal arrangere det næste nordiske stævne. Det er nu lykkedes os at finde frem til Landskrona, hvor der er et par kor, der vil tage sig af det. Vi har også haft møde med turistchef og kommunaldirektøren og andre ”spidser” indenfor det kommunale. Vi er blevet vel modtaget, og det lader til, at alle er ivrige for at få stævnet til Landskrona.
Det er jo en god ting for de danske sangere, for der er jo ikke langt over bæltet. Om de nærmere ting, kan jeg intet fortælle, men det kommer måske til kongressen. Invitationer vil komme ud her i løbet af foråret.
I min beretning omtalte jeg, at Finland ikke havde indbetalt kontingent for et par år på grund af økonomiske vanskeligheder. De har nu skåret ned på deres udgifter til kontor og kontorhold m.m., og alt kontingent er betalt med næsten 50% mere end de plejer at betale i kontingent, men vi har nu også altid haft dem mistænkt for at betale for lidt. Men det har vi jo ikke kunnet bevise.
NASOMs bestyrelse håber selvfølgelig på et stor tilmelding fra Danmark.
Yrsa Mortensen, kasserer
marts 2011 |