Vedtægter
a) Landsorganisationens navn er Dansk Arbejdersanger- og Musikerforbund forkortet til (DASOM), og hjemstedet er formandens adresse. Forbundet er stiftet den 12. juni 1925.
b) DASOM er tilsluttet AKKS (Amatørernes Kunst & Kultur Samråd), Nordiska Arbetarsångar- och Musikerförbundet (NASOM).
a) DASOMs formål er at:
– Virke for fremme af amatørkorsang og – musik.
– Stimulerer medlemmernes lyst til at deltage aktivt i kultur- og samfundslivet såvel lokalt som på landsplan, og derved skabe grundlag for kulturel vækst og udvikling for alle, uanset baggrund og uddannelse.
– Styrke vore medlemmers interesse for det lokale kulturliv, således at det giver dem mulighed for at afprøve og udvikle kreative og skabende kompetencer.
b) DASOM´s mål er at:
· Vore medlemmer skal være aktive og deltagende kulturbrugere.
· Styrke den personligt skabende og udøvende kunst.
· Vore medlemmer samarbejder på tværs af kommunegrænserne.
a) DASOMs medlemmer er amatørkor og -orkestre samt enkeltmedlemmer.
b) Indmeldelse sker til DASOMs bestyrelse.
c) Der betales fuldt kontingent ved indmeldelse senest d 30. juni i indmeldelsesåret. Der betales halvt kontingent ved indmeldelse d 1. juli eller senere i indmeldelsesåret.
d) Udmeldelse sker skriftligt til DASOMs bestyrelse med en måneds varsel og med virkning fra 31. december i udmeldelsesåret.
e) Medlemskontingent fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet forfalder hvert år forud pr. 1. januar og skal være indbetalt til DASOMs kasserer inden den 15. januar.
f) Kor/orkestre kan ved manglende indbetaling af kontingent udelukkes.
a) Det af generalforsamlingen vedtagne kontingent til DASOM indbetales til kassereren.
b) DASOMs regnskabsår er kalenderåret.
c) DASOMs regnskab revideres af de af generalforsamlingen valgte revisorer.
d) Regnskaber fremsendes til medlemskor og -orkestre umiddelbart før generalforsamlingen.
e) Bestyrelsen udarbejder foreløbigt budget for den kommende periode til orientering.
f) Alle tillidshverv er ulønnede.
g) DASOMs bestyrelse oppebærer rejsegodtgørelse ved møder og lignende.
a) Generalforsamlingen er DASOMs højeste myndighed. Medlemskor og -orkestre vælger selv deres repræsentanter til generalforsamlingen.
b) Udover den ordinære bestyrelse har hvert kor og orkester 1 stemmeberettiget repræsentant.
c) Generalforsamlingen indkaldes ved skriftlig indkaldelse senest 3 måneder før generalforsamlingens afholdelse.
d) Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år i den sidste halvdel af året.
e) Dagsorden
(1) Valg af mødedirigent
(2) Valg af 1 mødesekretærer
(3) Valg af 2 stemmetællere
(4) Bestyrelsens beretning
(5) Musikudvalgets beretning
(6) Årsregnskaber fremlægges til godkendelse
(7) Vedtagelse af kontingent
(8) Indkomne forslag
(9) Valg af medlemmer til bestyrelsen:
(a) Formand (ulige år)
(b) Kasserer (lige år)
(c) 1 bestyrelsesmedlem (ulige år)
(d) 2 bestyrelsesmedlemmer (lige år)
(e) Valg af 2 suppleanter ( for et år)
(f) Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant (for et år)
(g) Valg af musikudvalg på 3 personer
(h) Valg af suppleant til musikudvalg
(10) Drøftelse af fremtidige aktiviteter
(11) Eventuelt
f) Forslag fra medlemmerne skal, for at komme til behandling på den ordinære generalforsamling, være fremsendt til DASOMs formand senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse.
g) Alle tilstedeværende har taleret og er valgbare til tillidsposter. Genvalg kan foregå ved fuldmagt.
h) Generalforsamlingen er beslutningsdygtig med de fremmødte deltagere til DASOM’s generalforsamling. Alle vedtagelser sker ved simpelt stemmeflertal blandt de stemmeberettigede medlemmer. Ændring af DASOMs vedtægter kan kun træffes, såfremt mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor.
i) Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
j) Referat udsendes til DASOMs kor og orkestre senest 2 måneder efter generalforsamlingens afholdelse.
a) Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen.
b) Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 1/4 af de tilsluttede kor/orkestre fremsætter skriftlig anmodning herom til bestyrelsen bilagt motiveret dagsorden.
c) Generalforsamlingen afholdes inden 1 måned efter modtagelsen af den skriftlige anmodning. Vedr. beslutninger og afstemninger henvises til § 5 h og 5 i.
a) Mellem generalforsamlingerne varetages DASOMs interesser og daglig administration af bestyrelsen.
b) Bestyrelsens medlemmer vælges af generalforsamlingen. DASOMs formand og kasserer vælges personligt. De 3 bestyrelsesmedlemmer vælges så alle landsdele så vidt muligt er repræsenteret i bestyrelsen. De 3 bestyrelsesmedlemmer konstituerer sig efter generalforsamlingen med næstformand, sekretær og bestyrelsesmedlem.
c) Formand og 1 bestyrelsesmedlem afgår samtidig i ulige år. Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer afgår i lige år.
d) DASOM tegnes af formanden.
e) Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
f) Bestyrelsen kan supplere sig, såfremt formand/kasserer afgår i utide.
a) Musikudvalget består af højest 3 dirigenter samt et medlem af bestyrelsen evt. formand
b) Valgene gælder for 2 år, og medlemmerne afgår på skift. Suppleant vælges for 1 år.
c) Musikudvalget deltager i bestyrelsesmøder, når bestyrelsen eller musikudvalget finder det påkrævet.
a) DASOM kan kun opløses, såfremt mindst 1/3 af de mødte repræsentanter på en ordinær generelforsamling og en ekstraordinær generalforsamling afholdt tidligst 3 måneder senere, stemmer herfor.
b) Ved opløsning forsøges DASOMs effekter (og evt. midler) overdraget til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv mod skriftlig aftale om tilbagelevering, dersom DASOM reorganiseres.
Vedtægterne ændret og vedtaget på generalforsamlingen 30.10.21